Medieligaen: Bøjgaard og Struzinski med store runder, Degn og Green i bunden

Medieligaen så tirsdag aften Jimmy Bøjgaard og Martin Struzinski score mange point. Chefredaktør Mikkel Køhler vandt igen.
Af RedaktionenDer var gang i Medieligaen på Hockeytinget.dk tirsdag, hvor kampenes udfald gav et større hul mellem toppen og bunden af ligaen.
Jimmy Bøjgaard slog Morten Green klart i deres indbyrdes kamp. Bøjgaard var aftenens højdespringer med 1.115 kroner vundet på SønderjyskE-sejr mod Rødovre med mindst to mål samt maks fem mål i Aalborg.
Også Martin Struzinski havde en god aften, da han ramte SønderjyskE med mere end én til odds 2,05.
Aftenens højeste odds blev dog ramt af Frits Nielsen. Nielsen havde SønderjyskE med mindst tre mål og det gav et odds 3,05, der gik hjem med 5-2 sejren i Vojens.
Chefredaktør Mikkel Køhler er stadig i toppen af ligaen, da han så White Hawks sejr mod Esbjerg og dermed vandt det indbyrdes opgør mod TV2 Sports ekspert Lasse Degn med 525-0. Tre point mere og maksimumpoint i toppen af rækken til ham.
Morten Green, Lasse Degn og redaktør Thomas Nielsen er fortsat i bunden med hver et point.
De tre vil derfor formentlig være ekstra opsatte på sejr, når Medieligaen igen ruller fredag aften til mere Metal Ligaen-kvartfinale!
Tirsdagens resultater i Hockeytingets Medieliga
Lasse Degn-Mikkel Køhler 0 - 525
Thomas Nielsen-Martin Struzinski 525 - 717
Jimmy Bøjgaard-Morten Green 1.115 - 486
Anders Overmark-Frits Nielsen 405 - 630
Stillingen efter 3. runde af Medieligaen
1. Mikkel Køhler 9 point, 2.170 kroner vundet
2. Frits Nielsen 7 point, 1.393 kroner vundet
3. Martin Struzinski 6 point, 2.057 kroner vundet
4. Jimmy Bøjgaard 6 point, 1.878 kroner vundet
5. Anders Overmark 3 point, 665 kroner vundet
6. Thomas Nielsen 1 point, 975 kroner vundet
7. Morten Green 1 point, 486 kroner vundet
8. Lasse Degn 1 point, 375 kroner vundet
3. KVARTFINALE: Tirsdagens kampe i tal (opd. 23.14)
OM MEDIELIGAEN
Hockeytinget.dk har op til Metal Ligaens slutspil 2018/2019 introduceret et koncept, der er kommet for at blive. Medieligaen, hvor otte mand i hver spillerunde af slutspillet, dyster mod hinanden.
De otte deltagere har hver 500 fiktive kroner at spille for hos Oddset i hver runde, men de må højest vælge to kampe at spille på og selv vælge fordelingen af indsatsen.
Og husk - det er pointene fra opgørene indbyrdes mellem deltagerne, der tæller. Kroner vundet er blot en tiebreaker, der kan afgøre stillingen i tilfælde af pointlighed.
Medieligaen ruller i alle spillerunder af slutspillet.

