Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Mighty Bulls forlænger med talentfuld back

Foto af DIU

18-årige Lasse Holm Mortensen spiller også i den kommende sæson for Rødovre Mighty Bulls.

Af

Rødovre Mighty Bulls fortsætter samarbejdet med Lasse Holm Mortensen. Det meddeleler klubben lørdag.

– Lasse er en talentfuld back, der forhåbentlig har en stor fremtid foran sig. Han har masser af gå-på-mod, træner rigtig godt og vil gerne hele tiden forsøge at blive bedre og bedre, hvilket naturligvis er gode og nødvendige egenskaber for en ung spiller. Lasse gjorde det ganske glimrende i sin sidste sæson, men han skal selvfølgelig have endnu flere kilo på kroppen, hvilket vi håber en god sommertræning kan hjælpe til med.

– Samtidig skal han selvfølgelig fortsætte sin spillemæssige udvikling. Han havde en hård sæson sidste år med spilletid på førsteholdet, et hårdt og udmarvende U20 VM, hvor han også gjorde det fremragende, og samtidig spillede han også en del kampe i 1. division. Nu er det så op til Lasse selv og bevise, at han skal have mere og mere spilletid på ligaholdet i den kommende sæson, udtaler sportschef Jørgen Illemann.

Den 18-årige back har spillet U20-VM for Danmark de to seneste sæsoner, og han er et af fremtidshåbene på Rødovres backlinje.

– Jeg glæder mig utrolig meget til den kommende sæson, hvor jeg personligt forventer lidt mere spilletid. For holdet, håber jeg, at vores nye træner kan lede os mod endnu større præstationer end der har været de seneste par år.

– Der er ingen tvivl om at sidste sæson var utrolig lærerig for mig og jeg mener, at jeg udviklede mig i en positiv retning både ishockeymæssigt, men også som individ. Det var en meget spændende sæson, og jeg ser frem til endnu et år med Tyren på brystet, udtaler Lasse Holm Mortensen.

I den forgangne sæson noterede backen et mål og to assister i 35 kampe for Rødovre Mighty Bulls.