OFFICIELT: Bumagin klar for Frederikshavn White Hawks
Russeren er her til morgen offentliggjort af selskabet bag White Hawks.
Af Jimmy BøjgaardAleksandr Bumagin fortsætter i Frederikshavn White Hawks.
Det melder Elite Nord Frederikshavn A/S, selskabet bag White Hawks, i en pressemeddelelse her til morgen.
Det er en ny 1-årig aftale, den russiske stjerneforward har lavet.
Klubben afslører, at en forlængelse med Bumagin har stået højt på ønskesedlen hos sportschef Jari Pasanen.
- Russeren er faldt utrolig godt til i Danmark og Frederikshavn, og han har hele tiden haft White Hawks som førsteprioritet til den kommende sæson, lyder det i meddelelsen.
Grundet coronatiden skriver klubben, at det har været vigtigt for klubben, at få økonomien på plads, og det har de så arbejdet hårdt på over sommeren, og det vil fortsætte de kommende uger, skriver selskabet.
- Russerens kompetencer er uomtvistelige, og han bliver igen i den kommende sæson en vigtig brik i bestræbelserne på at holde os i toppen af dansk ishockey.
- Vi har oplevet hvor vigtig han er, og hans arbejdsraseri offensivt og defensivt er ikke noget man ser hos alle udlændinge i dansk ishockey.
- Han vil holdet og klubben det bedste, og der står stor respekt om Bumagin i omklædningsrummet, hvor han er yderst professionel.
- Vores unge trup til den kommende sæson kommer til at lære meget af russeren, og vi ser alle frem mod den sæson der venter lige om hjørnet.
- Nu afventer vi bare at Bumagin og hele hans familie får en ny opholds- og arbejdstilladelse gældende for den kommende sæson, skriver Elite Nord Frederikshavn A/S.