Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Odense Bulldogs henter canadiske Joseph Mizzi

Foto af Odense Bulldogs

Odense Bulldogs henter Joseph Mizzi for at se ham an og evt. forlænge aftalen til næste sæson.

Af

Odense Bulldogs har indgået en aftale med den 22-årige canadier, Joseph Mizzi, for resten af indeværende sæson.

Klubben skriver i en pressemeddelse:

Aftalen med Joseph Mizzi er indgået på særdeles fordelagtige vilkår, hvorfor at muligheden for at indlemme ham på holdet er opstået.

Med tilgangen af Joseph Mizzi styrkes den offensive bredde i truppen, så holdet fortsat er slagkraftigt i den resterende del af sæsonen, hvor også Joseph Mizzi får mulighed for at fremvise sine kvaliteter og dermed har begge parter mulighed for at se hinanden an med henblik på fremtiden.

Joseph Mizzi er forward og har senest spillet i den bedste italienske liga, AlpsHL, også kaldet Alpeligaen.

I 2019/20 og første halvdel af 2020/21-sæsonen har Joseph Mizzi tørnet ud for den italienske ishockeyklub, Fassa, hvor det er blevet til henholdsvis 49 point i 43 kampe og 24 point i 19 kampe for den stabile angriber.

Inden Joseph's italienske eventyr spillede han i Canada, hvor han har fire sæsoner i OJHL på CV'et, mens han også står noteret for 58 optrædener i OHL samt en håndfuld i ECHL.

Joseph Mizzi får nummer 98 på ryggen.