Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Ombygning komplicerer Herlevs sæsonstart

Foto af DIU

Opførelsen af en ny træningshal giver visse udfordringer hos Herlev Eagles.

Af

Hvor de fleste indleder træningen på isen omkring 1. august, så får Herlev Eagles ikke egen is at træne på før tidligst medio august.

En ny træningshal er under opførelse på Tvedvangen, og da køleanlægget skal samkøres med den nuværende PM Montage Arena, så får ørnene en logistisk udfordrende sæsonstart.

- En ny sæson står for døren, men vi udfordres lidt af, at vi ikke får is i Herlev før tidligst medio august. Dette hænger sammen med bygningen af den nye træningshal og et fælles køleanlæg, skriver Eagles-direktør Lars Skjøth i en status på klubbens facebook-side.

- Vi finder naturligvis et sted at træne, men vi kan ikke med sikkerhed planlægge træningskampe på hjemmebane før ultimo august.

I stedet har Herlev Eagles arrangeret en række træningskampe på udebane, og de skal blandt andet på træningstur til Skotland i opstartsfasen.