Petri Skriko færdig i Herning Blue Fox
Petri Skriko og Herning Blue Fox har ophævet samarbejdet.
Af RedaktionenHerning Blue Fox og den finske træner Petri Skriko stopper samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Det skriver Herning Blue Fox i en pressemeddelelse torsdag formiddag.
Parterne er enige om at ophæve samarbejdet efter en sæson, som man betegner som sportsligt skuffende.
Herning Blue Fox skal dermed på jagt efter ny træner, der sammen med sportschef Martin Struzinski skal forsøge at føre ambitionerne om DM-titlen ud på isen i KVIK Hockey Arena.
Petri Skriko kom til Herning i sommeren 2017 og opnåede i sin første sæson en finaleplads, hvor man tabte til Aalborg. I den sæson tog Skriko Herning fra en syvendeplads i 2016/17 til en grundspilssejr.
I denne sæson gik det ikke helt så godt. Hernings endestation blev kvartfinalen, hvor man tabte til de danske mestre fra Aalborg Pirates.