Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Publikumsyndling forlænger aftale i Odense

Foto af Bulldogs.dk

Canadiske Mike Daugulis er klar på en ny tørn hos Odense Bulldogs den kommende sæson.

Af

To angrebsbrikker yderligere er faldet på plads hos Odense Bulldogs. Det meddeler Odense Bulldogs fredag.

Canadiske Mike Daugulis, der efterhånden har mange år på bagen i dansk ishockey, og den unge Herning-center Kristian Kragh, har gentegnet deres aftaler med fynboerne.

- Mike var en vigtig spiller for os i sidste sæson. Han står for erfaring, offervilje og hårdt arbejde. Med sin personlighed og historik i Bulldogs, så bliver han også i den kommende sæson en vigtig kulturbærer på holdet, og jeg er overordentlig tilfreds med, at Mike er klar til en endnu en sæson i Bulldogs-trøjen, udtaler cheftræner Pelle Svensson til klubbens hjemmeside.

Om Kristian Kragh siger svenskeren følgende:

- Kristian har i sæsonens løb fået masser af spilletid, og det har udviklet ham. Vi forventer, at Kristian i den kommende sæson vil spille en endnu større rolle på holdet, lyder det.

Derimod meddeler fynboerne, at den unge back, Frederik Benjaminsen, ikke umiddelbart tilbydes ny aftale.

Hans vej mod Metal Liga-hockey må i stedet gå via 1. divisionsholdet på Fyn.