Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rungsted-profil advarer: Skal være meget bedre i CHL

Mario Lucia vil se mere stabilitet i næste uges CHL-kamp mod Zug.

Af

Venskabsklubben fra EV Zug i Schweiz lægger is til The Double-vindernes første af seks gruppekampe i den fornemme klubturnering. Det sker næste torsdag den 29. august.

Lørdag spillede Rungsted så deres sidste test inden da, da de tabte 5-4 til Rødovre. En indsats med både positive og negative aspekter, fortæller holdets nye amerikanske profil og målscorer i kampen, Mario Lucia.

- Vi spiller ikke fulde 60 minutter. De første 40 er ikke gode, men de sidste 20 er gode.

- Vi kommer tilbage og spiller en god tredje periode. Ikke godt nok til at vinde, men vi viser god indstilling og det vil give os noget selvtillid inden kampene i Champions Hockey League, siger Lucia til Rungsted Seier Capital TV og fortsætter forud for næste uges CHL-opgave:

- Vi skal spille igennem alle 60 minutter i Champions League, ellers bliver det virkelig en lang aften. 

Rungsted er da også fælt undertippede, når de torsdag skal spille i prestigefyldte CHL. 

Odds 1,33 giver en sejr til Zug, mens uafgjort giver 5,50 og Rungsted odds 6,00. Bookmakerne spår dermed Rungsted en svær første kamp i Schweiz, hvor de ikke skal gøre sig forhåbninger om point.

LØRDAGENS KAMP I TAL

Rødovre Mighty Bulls – Rungsted Seier Capital 5-4 (2-1, 2-0, 1-3)
1-0 Steffen Klarskov (Sass)
2-0 André Pison (Keskitalo, Frænell)
2-1 Nikolaj Rosenthal (Lucia)
3-1 Teemu Virtala (Kaels, Asperup)
4-1 Marko Virtala (Carlsen, Johansson)
4-2 Willie Rasbok (Boysen)
4-3 Mario Lucia (Boysen)
4-4 Rosenthal (Jelert, Green)
5-4 Teemu Virtala (Zorko)
Udvisninger: RMB 3x2min, Rungsted 2x2min
Skudstatistik:  10-18 (5-7, 8-2, 7-9)
Tilskuere: 571