Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rungsteds nye super-signing: Tæt på NHL og med tiden foran sig

Foto af WCOO - CBS Minnesota - MARIO LUCIA

Mikkel Køhler

Af

REDAKTIONEN, HOCKEYTINGET: Rungsted offentliggjorde torsdag signingen af den amerikanske forward Mario Lucia. Og det ligner en topsigning fra de danske mestre. 

Rungsted har hentet 25-årige Mario Lucia i norsk Hockey hos storklubben Stavanger Oilers. Før det havde han to en halv sæson i AHL, hvor han lavede 48 point i 116 kampe.

Rungsted får ifølge amerikanske kilder en wing i Lucia, der har hovedet med sig. Han er uselvisk, klog, har et godt blik for spillet og gør sine medspillere bedre, når han er på isen.

Og så kan han lave point og ligner uden tvivl en førstekæde-spiller med gennemslagskraft til at brænde Metal Ligaen af.  I sidste sæson lavede han 0,81 point i snit per kamp for et Stavanger-hold, der skuffende tabte i semifinalerne. I AHL snittede han 0,41 som 22 - og 23-årig, hvilket er ganske flot.

Og så er han en holdspiller, der gemmer på mere end bare stats på Eliteprospects. 

Stærkt arbejde af den sportslige ledelse i Rungsted

Under normale omstændigheder, ville en spiller, der har markeret sig som en team player, en oplægger og en målscorer i en stor norsk klub, ikke vælge Danmark. 

Ser man på Lucias statistik, så ligner han en, der enten ville tage en sæson mere i Norge eller drage sydpå. Flere spillere med hans CV er draget til EBEL, Allsvenskan eller DEL denne sommer.

Han er ''proven'' I Europa og kommer med flotte anbefalinger fra alle ligaer, han har spillet i.

Derfor er det mere end flot, at Friberg og co. i Rungsted, har lokket ham til Danmark.

Salgstalen har uden tvivl gået på, at han kan få én sæson på et tophold, lave mange point, vinde titler og næste sommer lave det store skifte sydpå. Men alle kneb gælder og Seier Capital har fået en spiller, der bliver bedre og bedre. 

Med sin alder på bare 25 år har Mario Lucia sine bedste år foran sig. For bare tre år siden var han tæt på at komme med i Minnesota Wilds NHL-trup, men blev akkurat vejet for let og gjorde det i stedet godt hos Iowa Wild i AHL. 

Han er en spiller, der har gode udviklingsstrategiske færdigheder med sig og vi vil i den kommende sæson kunne se en spiller, der udvikler sig fra september til april.

Med faderen Don Lucia som en af de mest markante trænere over de sidste 30 år i amerikansk ungdomshockey, så ved Mario Lucia, hvad det vil sige at træne og træne hårdt. 

Han ligner en leder på isen - og et eksempel for de unge uden for isen.

Kampen bliver ikke spillet her på Hockeytingets skrevne sider eller på EP's statistikker, men alle pile peger på, at Rungsted Seier Capital har hentet en Metal Ligaen-stjerne i Mario Lucia.

LÆS OGSÅ: OFFICIELT: Esbjerg henter også amerikansk forstærkning 

Portræt af Mario Lucia fra WCOO - CBS Minnesota