Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Simioni: Selv hvis vi havde vundet, havde det negative været i fokus

SønderjyskE-lejren savner flere mål fra sine udenlandske profiler.

Af

Mario Simionis tropper var godt på vej til at levere et stærkt comeback, men sønderjyderne måtte se sig slået i overtiden af Rødovre.

- Jeg er chokeret over, hvad vi leverede i første periode. På det seneste har jeg faktisk haft følelsen af, at vi har spillet glimrende ishockey, selv om vi har haft problemer med at levere konstant over 60 minutter. Vi har virkelig problemer med at få offensiven til at køre, siger Mario Simioni til Der Nordschleswiger. 

Selvom SønderjyskE scorede fem gange i kampen, så er der dog stadig ikke tilfredshed med den offensive produktion i den lyseblå lejr.

SønderjyskE har efter 23 kampe blot scoret 65 mål. Det er kun Esbjerg (61) og Odense (46), der har scoret færre mål end SønderjyskE her godt halvvejs i sæsonen.

- Vi har ikke hentet de her spillere uden grund, og vi har stadig tiltro til vores spillere. De skal dog komme bedre forberedt ud til kampene. Vi vil have mere. Det er helt sikkert. Hvis vi kigger på topscorerlisten, så er det med sikkerhed ikke godt nok, men det behøver vi slet ikke holde spillerne op mod hele tiden. Vi forlanger egentlig ikke mere end at de leverer hundrede procent hver gang. Hvis alle gør det, har vi et godt hold, men er der seks spillere, der ikke leverer, er vi ikke noget godt ishockeyhold, siger Kim Lykkeskov til Der Nordschleswiger.