Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Skadesplagede sæsoner bringer Anders Poulsen i tænkeboks

28-årige Anders Poulsen har endnu ikke forlænget kontrakten med Herning Blue Fox.

Af

Skader har fyldt meget hos Anders Poulsen, den alsidige Blue Fox-forward, der har været hjemme i barndomsklubben de to seneste sæsoner efter et ophold i svenske Oskarshamn.

I den forgangne sæson blev det blot til 18 kampe i grundspillet, og derfor er angriberen nu i tænkeboks i forhold til den videre karriere.

– Jeg har brug for at tænke situationen godt igennem og finde ud af, hvad det er, jeg vil. De seneste tre sæsoner har været skade på skade for mig. Det har været voldsomt frustrerende, og det er selvfølgelig også derfor, at jeg gør mig mine tanker om, hvordan jeg kan få det til at hænge sammen, fortæller Anders Poulsen til Herning Folkeblad.

I 2014 og 2015 var midtjyden med ved A-VM.

Nu leder han efter rette set-up til at kunne fortsætte karrieren.