Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Stærk duo på plads: Pederson og Dresler fortsætter sammen i Esbjerg

Thor Dresler og Mark Pederson fortsætter hos Esbjerg i næste sæson.

Af

Også i den kommende sæson er cheftræner Mark Pederson flankeret af Thor Dresler i udskiftningsboksen. De to fortsætter sammen på Vestkysten.

Det oplyser Esbjerg i en pressemeddelelse tirsdag.

- Esbjerg har været et godt sted for mig at lære min nye rolle som træner at kende. Her er mange gode mennesker, men her er bestemt også mere at komme efter. Oven på en skuffende exit efter kvartfinaleserien mod Frederikshavn er det vigtigt for os alle at vise, at vi er bedre end det, resultatet antyder, så nu vil vi tilbage på den kurs, som tidligere har bragt os vidt, fortæller Energy-assistenten i pressemeddelelsen.

- Vi tror, at valget af Thor Dresler som assistent for Mark Pederson er med til at sikre kontinuiteten for såvel Thors udvikling som for truppens. Vi er sikre på, at Thor stadig vil udvikle sig i rollen, og vi ved, at Mark er dygtig til at videreformidle sin viden, så jeg er ikke bange for at kalde de to for Danmarks bedste trænerteam, siger bestyrelsesformand Søren Mathiasen fra Esbjerg Energy i pressemeddelelsen.

I de fire år, hvor Thor Dresler har arbejdet sammen med cheftræner Mark Pederson, er det blevet til to danske mesterskaber - i denne sæson var det skuffende, men trænerduoen ser nu fremad. 

Thor Dresler drømmer dog også om at gå solo som chef - men ikke lige nu:

- På sigt ønsker jeg at blive cheftræner. Der har været forespørgsler, men jeg kan lide at være i Esbjerg og det er vigtigt for mig at bringe mig selv i en god position. Jeg kan tillade mig at være lidt kritisk, men engang vil jeg da gerne prøve cheftræner-drømmen af, siger Thor Dresler.