Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

STORT SKIFTE: Esbjerg henter Simon Grønvaldt i Frederikshavn

Foto af DIU

28-årige Simon Grønvaldt skifter Nordjylland ud med Vestjylland den kommende sæson.

Af

I går hentede de en spændende canadier. I dag meddeler Esbjerg Energy, at de har tegnet kontrakt med Metal Liga-profilen Simon Grønvaldt, som dermed forlader Frederikshavn White Hawks.

Den 28-årige, tidligere landsholdsback er dermed klar for sin femte Metal Liga-klub efter at han tidligere har repræsenteret barndomsklubben Rødovre Mighty Bulls, Aalborg Pirates, Odense Bulldogs og altså senest Frederikshavn White Hawks.

Assistenttræner Thor Dresler sætter følgende ord på sin nye back i en pressemeddelelse:

– Vi har jo ligesom mange andre set Simon Grønvaldt i Metal Ligaen, senest i kvartfinalerne mod Frederikshavn, og vi har bemærket at han er en solid og yderst stabil back, der har spillet mange minutter for sit hold pr. kamp. Han var en vigtig del af det hold, der sendte os på tidlig sommerferie i foråret. Her blev vi senest overbevist om, at han spiller på et højt niveau og han kan med sine defensive kompetencer matche modstandernes første- og andenkæder.

– Simon Grønvaldt har udviklet sig og benytter dygtigt sin størrelse i spillet. Han formår at placere sig rigtigt på isen, og er dygtig i spillet i hjørnerne. Vi forventer ikke at have hentet en ”hard-hitter” til Esbjerg, men glæder os til at integrere en disciplineret, defensiv back, som tilfører holdkammeraterne ro og tryghed i spillet.

– Rutine er en af de kvaliteter, som vi har søgt. Hos Esbjerg Energy har vi et ungt hold, med mange sultne spillere. Vi har med Simon Grønvaldt fået en rutineret spiller, som skal guide de unge spillere, ikke bare i hverdagen på og udenfor isen, men særligt i de afgørende kampe med et stort pres. Erfaringerne fra specielt andre lande, gør spillere mere komplette, både som ishockeyspillere og som mennesker. Erfaringer som tilfører spilleren en menneskelig og ishockeymæssig modenhed og karakter.

– Man kan sige, at Simon Grønvaldt har samlet erfaringer fra mange forskellige kulturer. Disse erfaringer og kvaliteter håber vi at Simon kan tilføre truppen. Vi tror, at han er i stand til ikke bare selv at profitere af erfaringerne, men også bidrage til at de videreformidles til resten af truppen, lyder det fra Esbjerg Energy-assistenten.

Vestjyderne har tidligere hentet amerikaneren Travis Walsh ind som frisk blod på backlinjen.