Suveræne Aalborg nullede Herning

Foto af Daniel Pullen
Topholdet buldrer afsted - i aften fik Herning ørerne i maskinen.
Af Mikkel KøhlerIngen kan stoppe Aalborg Pirates.
I aften heller ikke Herning Blue Fox, som trods hjemmebane tabte 4-0.
Mikkel Højbjerg, Felix Scheel, Pier-Olivier Morin og Tobias Ladehoff hed målscorerne.
0-2, 0-0 og 0-2 hed periodecifrene.
Og målmandsduellen vandt George Sørensen over Simon Nielsen.
Aalborg topper ligaen med suveræne 52 point efter 22 kampe, mens Herning på 8. pladsen tabte et vigtigt skridt til eksempelvis Esbjerg, som vandt i Odense.

