Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Tidligere Rungsted-træner revses i MODO og svensk presse

Björn Hellkvist er havnet i suppedasen i det svenske.

Af

''En dygtig træner, uden tvivl, men også en træner, som ikke ved, hvad han vil''. 

Den tidligere Rungsted head coach Björn Hellkvist revses i svensk presse i disse dage. Den 43-årige skåning var i 2016/17-sæsonen head coach i Rungsted og har siden fået fin succes hjemme i Sverige i flere forskellige klubber. 

Problemet er, at det er lidt for mange klubber. 

Efter at have været to sæsoner i MODO nu og netop have forlænget for yderligere tre sæsoner, har han nemlig ytret offentligt, at han er interesseret i trænersædet i SHL-klubben Leksand. Og dem hader MODO. 

Således er Björn Hellkvist nu ikke længere en favoritfigur i byen, men en, man gerne ser ude. Og det kan kun gå for langsomt. 

I dagens klumme på Hockeysverige.se og i dagblade som Expressen.se er der således stor kritik af Björn Hellkvist.

Alle anerkender hans talent, men ikke hans metoder til at shuffle fra klub til klub. 

- Hvis man leger med tanken om, at han til slut vrider sig løs af sin nye kontrakt med Modo, havner i Leksand, gør det godt i jobbet der, så kan det være, han får tilbud fra Skellefteå. Hvad gør han så? Efterlader Leksand i stikken? Skriver Måns Karlsson hos Hockeysverige.

Så meget for at sige, at Leksand-jobbet lød "kildrende".

Björn Hellkvist er en kontroversiel mand. Også i Danmark sagde han ting, der fik fans til at løfte øjenbryn.

- Hvis jeg skal sammenligne stress og pres, så er det som at være på badeferie i Thailand - bortset fra vejret, lød det eksempelvis om ''presset'' i Rungsted.

- Hver gang vi vinder en kamp her, bliver folk overraskede, sagde Hellkvist om Rungsted-organisationen.

Dengang valgte Hellkvist også at forlade en klub efter bare en sæson. Efter at være røget ud af kvartfinalen valgte han ikke at forlænge med det ekstra år, der ellers var option på i Bitcoin Arena.

Nu - to, snart tre jobs senere - er han Sveriges mest omtalt hockeytræner.

Han omtales i Hockeysverige-klummen som ''den almindeligt anerkendt bedste, svenske træner udenfor SHL''.

Men måske han snart er i SHL. Leksand kalder. Hvis de overhovedet ønsker ham nu.

TIDSLINJE Björn Hellkvist

April 2015: Skriver under som cheftræner i Malmö Redhawks/SHL

April 2016: Skriver under som cheftræner i Rungsted Seier Capital/Metal Ligaen

April 2017: Skriver under som cheftræner i Oskarshamn/Allsvenskan

April 2018: Skriver under som cheftræner i MODO/Allsvenskan

April 2020: Skriver under som cheftræner i Leksand?

LÆS OGSÅ: RYGTEBØRSEN: Ny målmandsduo på plads i Odense Bulldogs

LÆS OGSÅ: Opgiver 14 mio Dollars: Derfor forlader kæmpestjerne Ehlers og Winnipeg

LÆS OGSÅ: Redaktørens fire kæder: De bedste canadiere i dansk ishockey