VM-keeper rygtes til dansk ishockey
Målmanden Ben Bowns rygtes til dansk ishockey
Af RedaktionenStorbritanniens VM-målmand Ben Bowns rygtes til dansk ishockey.
Det engelske medie The Star skriver således, at Bowns overvejes af flere klubber i Danmark og at det ligner et sommerskifte.
På endnu mere spekulativt plan siges det, at Bowns kan være et bud på Rødovres nye målmand.
28-årige Bowns stod i alle syv kampe for Storbritannien under det igangværende VM i Slovakiet. Bowns har stået sine seneste sæsoner i britiske EIHL hos walisiske Cardiff Devils.