Ændrede regler for slagsmål i Metal Ligaen
Automatisk i bad for at smide handsker, og hårdere straffe ved alle slagsmål.
Af HockeytingetMetal Ligaen har meldt en række regeljusteringer og -skærpelser ud, og nogle af dem omhandler slagsmål.
Covid-19-situationen betyder, at alle slagsmål i den kommende sæson - selv de helt banale - vil blive straffet hårdere.
Temaet er - også her - afstand, og linjedommerne skal derfor ikke gå imellem.
Straffen bliver til gengæld hårdere til spillerne, som altid vil bære ansvaret for ethvert slagsmål, meddeler ligaen på sin hjemmeside.
Her nævnes også, at hvis en spiller tager handskerne af, så skal det automatisk takseres til en game misconduct.
Covid-19-stramningerne er så markante, at selv en spiller, der åbner sin handske for at "vaske" en modspiller i ansigtet, sendes i bad med en game misconduct.