Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Kaapo Kakko afviser NHL Scouting Combine

Det finske megatalent har takket nej til at deltage ved denne uges NHL Scouting Combine i Buffalo.

Af

18-årige Kaapo Kakko, der i søndags var toneangivende på vejen mod Finlands sensationelle VM-guld, har afvist at deltage ved NHL Scouting Combine, der løber frem til lørdag.

Her har alverdens hockeytalenter muligheden for at vise sig frem og gøre sig til overfor NHL-klubberne igennem interviews og fysiske tests.

De fleste udnytter muligheden i håbet på at gøre sine hoser grønne overfor diverse NHL-scouts frem mod NHL-draften i Vancouver.

Det finske megatalent har ikke angivet en årsag til afbuddet, men mon ikke at finnen tænker, at han har gjort så rigeligt i denne sæson til en høj draft om en lille måneds tid.

Ved det nylige VM scorede han seks flotte mål for finnerne, mens han scorede hele 22 mål og bidrog med 16 assister i 45 kampe for TPS i den finske Liiga.

Kakko ventes at gå som toer i draften, hvor amerikaneren Jack Hughes, trods et langt mere blegt VM, fortsat er favorit til førstevalget.