Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NHL Draft: Alle tiders højest draftede dansker

Mikkel Bødker blev i 2008 Danmarks højest draftede spiller nogensinde.

Af

Heinz Ehlers blev i 1984 draftet til NHL, af New York Rangers. Dette var den første dansker nogensinde til at blive draftet af en NHL-klub.
Han gik som nr. 188. 

24 år senere kom det højeste danske draft valg nogensinde. Mikkel Bødker blev draftet som nr. 8 af Phoenix Coyotes (Arizona Coyotes fra 2014). 

Mikkel Bødker spillede sine første år i den svenske storklub Frölunda HC. 
Bødker er født i Brøndby og fik sin ishockeyopdragelse i Rødovre. Men som blot 15-årig røg han altså til Frölunda, hvor han efter en flot første sæson - hvor han bla. nåede hele vejen til seniorholdet - blev draftet af den canadiske juniorklub Kitchener Rangers, i år 2007.

Bødker havde dermed brudt igennem til nordamerika, hvor drømmen om at komme til NHL dagligt huserer.

Men for Bødker skulle det ikke blot blive ved drømmen, og den danske wing blev som sagt draftet til NHL blot ét år efter sin entre i nordamerikansk juniorhockey.

12 Oktober 2008 scorede Bødker sit første NHL mål, i sin blot anden kamp for Coyotes. I sæsonen 2012 nåede Bødker og Coyotes hele vejen til western conference finalen i NHL's slutspil. Bødker spillede formidabelt, og var medvirkende årsag til at holdet nåede western conference finalen for første gang. Desværre tabte holdet serien til Chicago Blackhawks.
Bødker leverede fire mål og fire assists i otte kampe for Coyotes. 

15 Oktober 2014 scorede Bødker karrierens første hattrick, mod Edmonton Oilers. En kamp som Coyotes vandt 7-4. 

Bødker har spillet kontinuerligt i NHL siden sin første kamp, og har oftest været en bottom six spiller. Altså en spiller der typisk spiller i tredje eller fjerde kæde. 

Bødkers bedste sæson i NHL var 2015/2016 hvor han producerede 51 point i 80 kampe. 

Bødker er af eliteprospects.com beskrevet som en teknisk dygtig spiller med et elegant skøjteløb, der producerer point på daglig basis. 

Idag tørner Bødker ud på isen for canadiske Ottawa Senators. Her skal Bødker være med til at genopbygge holdet, og formentlig agere mentor for de mange kommende unge spillere. 

Selvom at Mikkel Bødker ikke er den dansker der har produceret flest point i NHL, eller vundet flest priser, er han stadig en højt elsket spiller der i mange år vil være en vigtig brik hos et hvilket som helst NHL hold - Bødker ser vi næppe i Europa lige foreløbig.