Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NHL: Ehlers snører Andersen i underholdende danskeropgør

Nikolaj Ehlers scorede et helt specielt mål mod landsmanden Frederik Andersen.

Af

Natten til torsdag tørnede to af Danmarks mest succesfulde hockeyspillere sammen, da Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs tog imod Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets, på hjemmebanen Scotiabank Arena i Toronto.

Efter blot fire minutter scorede Nikolaj Ehlers et helt særligt mål mod Freddy. 

Kaptajn Blake Wheeler vælger at "dumpe pucken", altså at sende den langs banden bag om Freddys mål. Her prøver Freddy at stoppe pucken, men falder på halen i forsøget og må senere se landsmanden Nikolaj Ehlers score i et næsten tomt mål. 

Se målet nederst på siden. 

Freddy og Leafs kom dog fint tilbage i kampen, og med en scoring blot 14 sekunder før udløbet af tredje periode tvang original six holdet kampen ud i forlænget spilletid. I forlænget spilletid faldt ingen afgørelse, hvorfor kampen måtte ud i straffeslag. 

Her var Ehlers og Jets stærkest, og endte med at vinde kampen. 

Ehlers blev udover den 18. sæsonscoring noteret for fire skud på mål og 14.32 minutter på isen. 

Slutresultat: 3-4 til Winnipeg Jets (straffeslag).