Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NHL: Kan Patrik Laine være på vej væk fra Winnipeg Jets?

Nikolaj Ehlers højt profilerede holdkammerat har endnu ikke en kontrakt med sin klub på plads.

Af

Der er efterhånden blot en enkelt måned til at pre-season starter i nordamerikansk ishockey.

En håndfuld kampe skal være med til at afgøre hvilke unge talenter der skal have plads på førsteholdet, og hvem der fortsat skal spille i en af udviklingsligaerne.

Langt de fleste af NHL's store profiler er signet på kontrakter for den kommende sæson, men en lille gruppe unge (under 26 år) stjerner står stadig uden kontrakt. Nuvel, hver ting til sin tid, men den finske superstjerne og kollega til Nikolaj Ehlers, Patrik Laine, er ikke så sikker på at hans fremtid nødvendigvis ligger hos Winnipeg Jets. 

På NHL.com udtaler finnen således: "Du ved aldrig hvor du skal spille næste år, så jeg er forberedt på hvad som helst". 

Laine har spillet for Winnipeg Jets i tre hele sæsoner og er blandt ligaens absolut største talenter. I hans rookie sæson (første sæson i NHL) producerede han hele 64 point i 73 kampe. Laine har aldrig haft en sæson hvor han har lavet flere assists end mål, og er en af  Jets mest værdifulde spillere. 

Det kan derfor undre at det canadiske mandskab endnu ikke har skrevet kontrakt med superstjernen. 

Noget kan dog tyde på at holdene afventer hinanden. Når en klub først har skrevet kontrakt med en restricted free agent (ung spiller under 26 år, uden kontrakt) vil denne kontrakt danne en form for præcedens for de kommende kontrakter. De resterende restricted free agents vil derfor have et realistisk udgangspunkt i deres kontraktforhandlinger.

Måske Winnipeg Jets afventer kontrakter til fx. Mitchell Marner hos Toronto Maple Leafs, og Mikko Rantanen hos Colorado Avalanches der også står uden kontrakt, og profilmæssigt minder meget om Patrik Laine?