BREAKING: VM 2025 VENDER TILBAGE TIL DANMARK!
Den årlige IIHF-kongres har uddelt værtsskaber til VM-slutrunderne fra 2023-2025.
Af Thomas NielsenSidste år var VM i Herning og København en kæmpemæssig succes på nærmest alle parametre.
Nu bliver der igen mulighed for hockeyfest i de danske gader, for IIHF har i dag tildelt Danmark delt værtskab for VM 2025 med Sverige. Det meddeler det internationale ishockeyforbund her til formiddag.
Danmark bliver såkaldt co-host for slutrunden. Det betyder, at den ene indledende gruppe samt to af kvartfinalerne vil blive afviklet i Danmark.
Den anden indledende gruppe, de to øvrige kvartfinaler og de øvrige slutkampe kommer til at foregå i Sverige.
På samme IIHF-kongres blev værtskaberne for 2023 og 2024 ligeledes fundet.
Skt. Petersburg bliver værter for 2023, hvor de efter planen indvier i en helt ny arena, der angiveligt skal blive den største ishockeyarena i verden, mens Prag og Ostrava i Tjekkiet igen bliver værter i 2024 - ovenpå den succesfulde slutrunde i 2015.
Kommende VM-slutrunder
2020: Zürich og Lausanne, Schweiz
2021: Minsk, Hviderusland og Riga, Letland
2022: Tampere og Helsinki, Finland
2023: Skt. Petersburg, Rusland
2024: Prag og Ostrava, Tjekkiet
2025: Sverige og Danmark
Update, Sweden will co-host the 2025 #IIHFWorlds with Denmark. Cities TBA. 🇸🇪🇩🇰🏒🏆 https://t.co/Ja7XsmBsiv
— IIHF (@IIHFHockey) May 24, 2019