Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

På klubjagt: Dansk VM-center står uden kontrakt

Rutinerede Morten Madsen spiller ikke blot for rød-hvid ære, men håber også, at en ny klub fatter interesse for ham.

Af

32-årige Morten Madsen er lige nu til sit 14. VM, og han er den mest landsholdserfarne i den danske VM-trup.

Når den sidste kamp er spillet, så er Rødovre-centeren imidlertid arbejdsløs, for han har endnu ikke kontrakt for den kommende sæson.

- Det er et godt spørgsmål, hvad der skal ske. Lige nu tænker jeg bare, at jeg gerne vil fortsætte med at spille ishockey. Men det er ikke, fordi pladserne hænger på træerne. Jeg regner med, at min agent er i gang med at arbejde på sagen, siger Morten Madsen til TV 2 SPORT.

I den forgangne sæson spillede han for Timrå i SHL, men det blev til en nedrykning til Allsvenskan.

Lige nu står klubberne ikke i kø for at tegne kontrakt med den arbejdsomme forward.

- Det er en svær beslutning. Men lige nu har jeg ikke rigtig noget at vælge imellem, så det er jo i virkeligheden ikke særlig indviklet, siger Morten Madsen.