Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OPTAKTSBLOG: 1# AALBORG SATSER STORT PÅ AT BLIVE MESTRE IGEN

Foto af DIU

Henover ti artikler bedriver gæsteskribent Mike Larsen en udførlig optakt til den nye sæson i Metal Ligaen. En generel og en om hvert hold. Denne gang er det Aalborg Pirates, der ses nærmere på.

Af

I Aalborg ser det ud til, at man har satset stort på at blive mestre igen. Man har hentet tidligere profiler tilbage til holdet, mens danskerstammen er nok den stærkeste i Metal Ligaen. Opstarten har været en smule svingende, men lige før at jeg vil sige, at mindre end en finaleplads vil være skuffende for Aalborg.

SIDSTE SÆSON
Man kom ind i sæsonen som mestre, og der var nogle ekstra kampe i Champions Hockey League, der skulle passes ind. Man startede godt, men det virkede længe til, at der var uro på de indre linier i klubben. Ved landsholdspausen i februar kunne man ikke vente længe, og fyringen af Jason Morgan kom, og Garth Murray overtog pladsen som cheftræner. Han førte Aalborg gennem kvartfinalen, men i semifinalen mod SønderjyskE og i kampene om bronzen kunne man ikke stille noget op.

VIGTIGE TRANSFERS
Ronan Quemener, fransk landsholdsmålmand, er ude af klubben efter, at hans retur ikke blev så stor en succes som det første. Men der var heller ikke meget hjælp at hente fra backernes side i løbet af sæsonen. Det var forventet, at man ville satse anderledes i den kommende sæson.

Kirill Kabanov, forward. En af de store publikumsdarlinge, da han kom ind i guldsæsonen og spillede sig i form og blev en afgørende del af guldholdet fra 2018, er tilbage i Aalborg, og denne gang er han i bedre form fra start af sæsonen. Så man kan forvente mere af ham.

Olivier Hinse, forward. En af Kabanovs "legekammerater" i 1. kæden i guldsæsonen er ligeledes tilbage. Han endte med at blive topscorer på målkontoen den sæson, og kom tilbage fra Tyskland, hvor han også blev mester i DEL2. En vigtig spiller i powerplay, hvor han kommer til at stå og fyre kanonen af.

NØGLESPILLERE
George Sørensen, målmand. Han er kommet "hjem" til Danmark for at vise sig frem igen. Han er en ganske stabil målmand, der tidligere har været omkring landsholdet, og det er denne plads, som han vil arbejde på igen. Han kommer til at stå hovedparten af kampene denne sæson for Aalborg.

Julian Jakobsen, forward. Han bliver en vigtig brik længere nede i kæderne, som de er i øjeblikket. Hans styrke er også mere i den defensive del af spillet, men hans samspil med Højbjerg-tvillingerne skal nok høste nogle point af sig.

Thomas Spelling, forward. Han blev nummer 2 på pointlisten sidste sæson efter Thörnberg fra Herlev, men i år er han klar på revanche. En stærk og hårdtskydende forward, der kommer til at deltage en del i spillet. I powerplay står han på plads på blueline til at hamre pucken mod mål.

ODDSTANKER
Bookmakerne er allerede nu forelsket i Aalborg, og deres odds ligger lavt, og det vil det sandsynligvis også komme til i en del af kampene - især på hjemmebane. Aalborg har dog haft deres problemer på udebane, og især kampene på Sjælland kan være nogle kampe, hvor man skal anderledes ud på kampene.

Jeg kunne sagtens se en del målrige kampe for Aalborg i den kommende sæson. Sørensen vil sandsynligvis lukke et par mål ind, mens man offensivt har farligt skyts i tre kæder, der alle kan score en del mål.

CHANCER FOR MESTERSKAB
Bookmakerne har dem som en af favoritter til guldet, og det er jeg enig i, men jeg synes ikke, at der er noget værdi i oddset for et nordjysk mesterskab. Der er et par faktorer, som jeg synes, der kunne spille ind i det forhold.

LÆS ALLE DE ANDRE OPTAKSBLOGS HER

LÆS OGSÅ: OPTAKTSBLOG: Metal Ligaen 2019/20 - ni hold og 48 runder