Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

CHL-draft: Dichow og Brøndberg blev også valgt

Foto af Frederik Dichow / Instagram

I alt tre danskere blev valgt i årets CHL Import-draft.

Af

Jonathan Brinkman blev valgt af Mads Søgaards WHL-klub, Medicine Hat Tigers, og yderligere to danskere fulgte trop i løbet af aftenens import-draft til CHL, sammenslutningen af de tre store, canadiske juniorligaer.

Frederik Dichow, der også blev NHL-draftet af selveste Montreal Canadiens i weekenden, blev taget som nummer 41 af Sudbury Wolves.

Sønderjyden har indgået aftale med Malmö Redhawks for den kommende sæson, og derfor vil det formentlig ikke rykke ved hans umiddelbare fremtidsplaner.

Men Dichow skulle vise sig ikke at være den sidste dansker. Som nummer 100 blev back-talentet Jonas Brøndberg draftet af Portland Winterhawks, der har en stolt tradition for danske stortalenter - senest Joachim Blichfeld.

Brøndberg, der ligesom Brinkman er fra Aalborg, har de to seneste sæsoner spillet i svenske Växjös stærke ungdomsafdeling. Om hans næste karrieretrin er WHL-holdet, vil tiden vise.

Dermed er 32 danskere nu blevet CHL-draftet gennem tiderne.