Danske stortalenter strålede i WHL-storsejr
Der var stort dansk aftryk på 7-0-sejren til Medicine Hat Tigers.
Af Thomas NielsenOttawa Senators-draftede Mads Søgaard leverede sæsonens tredje shutout, mens Jonathan Brinkman, for første gang, blev dobbelt målscorer i WHL.
Det var medvirkende til en soleklar 7-0-sejr til Medicine Hat Tigers over Regina Pats natten til onsdag.
Danskerne fyldte efterfølgende godt ud på skamlen med kampens 'Three Stars'. Brinkman som toer og Søgaard som 'Third Star'.
Søgaards tal er ikke helt i samme niveau som den forrygende sæson i fjor, men ligger dog med pæne 90,2 i redningsprocent og 2,73 mål imod pr. 60 minutter.
Han blev som bekendt draftet til NHL af Ottawa Senators allerede i anden runde sidste sommer.
Jonathan Brinkman har nu 11 mål og 11 assister i sin første kamp i den canadiske juniorliga.
Medicine Hat Tigers ligger på en samlet femteplads i WHL, der toppes af Portland Winterhawks med Jonas Brøndberg i truppen.
LÆS OGSÅ: Mortensaften i Allsvenskan: Madsen og Jensen leverede fire point