NY KONTRAKT: Nicklas Jensen forlænger med Jokerit
Glædeligt nyt i den finske hovedstad, hvor Nicklas Jensen har forlænget sin kontrakt.
Af Thomas NielsenDet blev til et hurtigt slutspilsexit, men ikke desto mindre havde Nicklas Jensen en forrygende sæson i Jokerit, hvor han blev holdets fremmeste målskytte i verdens næstbedste liga.
Det har Helsinki-klubben nu honoreret med en kontraktforlængelse, så midtjyden i næste sæson går ind til sin tredje sæson i den finske hovedstad.
Kontraktforlængelsen er etårig, men indeholder også en option for 2020/21-sæsonen. Det meddeler finnerne via deres Twitter-profil her til morgen.
Næste opgave for den midtjyske måltyv: VM-camp med landsholdet i Aalborg fra på mandag.
I forvejen er landsmændene Peter Regin og Oliver Lauridsen på kontrakt i klubben næste sæson. Jesper Jensen Aabos kontrakt udløber, og han forventer selv, at han skal på jagt efter ny klub.
#Jokerit is delighted to announce that the club has agreed to a 1-year contract extension with Nicklas Jensen with the option for 2020-21.
— Jokerit Helsinki (@Jokerit_EN) March 28, 2019
Jensen led the team in goals with 21 this season and has scored 40g, 36a and 76pts over 2 years and 102 games in the #KHL. pic.twitter.com/NIVqPLsLIx