SHL: Malte Setkov bryder Malmö-kontrakt - men vender tilbage
I jagten på fast spilletid har Malte Setkov brudt sin kontrakt med Malmö Redhawks og fortsætter i stedet hos IK Pantern.
Af Thomas NielsenDen to meter høje back er netop fyldt 20 år og fornylig hjemvendt fra U20-VM med de unge danske løver.
Her har han taget en beslutning om, at bryde sin kontrakt med SHL-klubben Malmö Redhawks, hvor han i denne sæson har noteret sig for 13 optrædener i den bedste svenske række.
I stedet venter spil hos samarbejds- og naboklubben IK Pantern i HockeyAllsvenskan, hvor han slutter sig til danskertrioen Oliver Larsen, Mathias Lassen og Nick Olesen i den resterende del af sæsonen. Her har han tidligere været udlejet til.
Udover denne sæson har Setkov også kontrakt med Redhawks i den kommende sæson, og det er derfor planen, at han vender tilbage til storklubben efter sommerferien.
– Malte har brug for at spille seniorhockey, og dette er den bedste tænkelige løsning for hans fortsatte udvikling. Vi tror rigtig meget på ham, og vi ser frem til at have ham tilbage hos os til næste sæson, udtaler sportschef i Malmö Redhawks, Patrik Sylvegård, til malmoredhawks.com.
Den talentfulde back blev i sommeren 2017 draftet i fjerde runde af Detroit Red Wings.