Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Svensk medie lovpriser Oliver Larsen: Dominerende i Allsvenskan

Foto af Oliver Larsen

Oliver Larsen får rosende ord med på vejen i svensk presse.

Af

Den danske back Oliver Larsen har forladt kriseramte IK Pantern og er i stedet skiftet til Björklöven i Allsvenskan. Den næstbedste svenske række.

Der var ellers snak om, at Larsen skulle spille i SHL, men det blev altså i anden række for nu, hvor han til gengæld kan se frem til en hovedrolle. 

Det svenske medie Hockeynews.se tror således, at Larsen ikke bare kan blive god for sit hold. Han kan blive dominerede i ligaen.

Hockeynews' reporter Johan Adamsson mener, at Oliver Larsen og makkeren, amerikanske Brian Cooper, kan blive blandt de mest dominerende makkerpar i ligaen. Han skriver således om de to:

Björklöven har bygget på fra bunden på backsiden og det har man gjort godt.

- Både Oliver Larsen og Brian Cooper blev hentet fra to Allsvenskan-konkurrenter, Pantern og AIK, henholdsvis. Og det er to topspillere på det her niveau, lyder det. 

Adamsson fortsætter:

- Larsen spillede VM for Danmark og fik sit gennembrud i svensk ishockey i vinter. Der findes potentiale til endnu mere hos ham.

- Det samme kan siges om Cooper, der kan mange ting. Noget, han viste under sit ret korte ophold i AIK, lyder det fra Adamsson.

Der er altså ganske stor tro på den bare 20-årige tidligere Odense-spiller, Oliver Larsen.

Efter planen møder han ind sammen med resten af holdkammeraterne i Björklöven omkring den 1. august.

LÆS OGSÅ: Oliver Larsen efter NHL-camp: Det var rigtig fedt og lærerigt 

LÆS OGSÅ: FEM SKARPE: VM-debutant Oliver Larsen om sin travle sommer