NHL-kaptajn førte Stefan Lassen og konen sammen

Oliver Ekman-Larsson hjalp Stefan Lassen og konen med at finde hinanden.
Af Mikkel KøhlerDen danske back Stefan Lassen spiller nu hos Almtuna i den næstbedste svenske række, Allsvenskan. Lassen har tre børn med sin svenske kone Josefine Öqvist og bor i Hallstavik - små otte timers kørsel fra København.
Det var dog lidt af en tilfældighed, da Lassen og konen Josefine mødte hinanden første gang for en del år tilbage. Det var nemlig Mikkel Bødkers tidligere holdkammerat, Arizona-stjernen og kaptajnen Oliver Ekman-Larsson, der hjalp de to med at finde sammen.
– Oliver Ekman Larsson og jeg er rigtigt gode venner. Han skulle mødes med en pige da han spillede i Linköping. Jeg sagde lidt i sjov “hun har vel ikke en veninde der er lidt ældre” eftersom Oliver er nogle år yngre end mig. Så derfra opstod kontakten fortæller Stefan Lassen til hockeynews.se.
Lassen fortæller, at det derfra var kærlighed ved første blik.
De to havde ikke tid til at se hinanden meget i starten, men da den indeværende sæson var overstået, pakkede Lassen bilen og flyttede mere eller mindre ind hos Josefine Öqvist, der er tidligere professionel fodboldspiller.
33-årige Lassen stoppede på det danske landshold i foråret og skal i den kommende sæson i gang med sin sæson nummer to i Almtuna. Han skiftede i første omgang til klubben for netop at komme nærmere sin familie. Da Josefine og ham mødtes spillede han nemlig i den finske Liiga hos Pelicans.
VIDEO: Amerikansk universitetshold fejrer sejren med FC København-sang
Svensk medie lovpriser Oliver Larsen: Dominerende i Allsvenskan

