Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Lars Eller-scoring var ikke nok: Washington blev besejret af Pittsburgh i overtid

Foto af NHL.com

Lars Eller kom på scoringstavlen, men Washington Capitals tabte 4-5 efter forlænget spilletid mod Pittsburgh Penguins.

Af

Lars Eller scorede i nat sit første sæsonmål, da han bragte Washington Capitals foran 1-0 mod Pittsburgh Penguins.

Colton Sceviour bragte dog balance i regnskabet for Pittsburgh Penguins med en udligning til 1-1.

Herefter trak Washington Capitals fra, da Tom Wilson scorede til 2-1, hvorefter Alexander Ovechkin sendte pucken i nettet til 3-1.

I anden periode kom Lars Eller i en uheldig rolle, da han sammen med sin holdkammerat Dmitri Orlov røg i udvisningsboksen.

Det gav en 5 mod 3-situation til Pittsburgh Penguins, hvilket Jake Guentzel udnyttede med en reducering til 3-2.

Washington Capitals trak yderligere fra, da Evgeny Kuznetsov scorede til 4-2, men det knækkede ikke modstanderen fra Pittsburgh.

De fik arbejdet sig tilbage i kampen. Teddy Blueger reducerede til 4-3, inden Evgeny Malkin sørgede for en spændende afslutning med en udligning til 4-4.

Der blev dog ikke scoret i tredje periode, hvilket sendte kampen i forlænget spilletid.

Her dukkede Sidney Crosby op for Pittsburgh Penguins, der endte med at tage en overtidssejr og to point.

Lars Eller fik 17 minutter og 30 sender på isen for Washington Capitals. Danskeren sendte to skud på mål i løbet af kampen.

Du kan se highlights fra opgøret lige her: