Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Tidligere Esbjerg-spiller gør det igen: På ugens hold i SHL

Kodie Curran er ubestridt SHL's bedste back lige nu.

Af

For femte gang ud af 20 muligheder besætter canadiske Kodie Curran én af to backpladser på ugens hold i SHL.

Det er sitet hockeysverige.se, der står for den ugentlige kåring af de mest fremtrædende spillere i den stærke, svenske liga.

Den tidligere Esbjerg Energy-spiller - det er blot få år siden, at canadieren dominerede i Metal Ligaen - har været aldeles suveræn i denne sæson, og han er bestemt ikke på vej ned i kadence.

I den forgangne uge stod han for seks point i tre kampe, og det var flest af alle i SHL.

Hans tjekkiske holdkammerat hos formstærke Rögle, målmanden Roman Will, er i øvrigt også udtaget til ugens hold. Ligesom angriberen Ted Brithén, der også er vigtig mand hos Ängelholm-klubben.

Kodie Curran har tidligere været meldt på vej til et yderst lukrativt skifte til KHL.

LÆS OGSÅ: KÆMPE KONTRAKT: Tidligere Metal Ligaen-profil til KHL

LÆS OGSÅ: Igen på ugens hold: Tidligere Esbjerg-back er "SHL's bedste"