Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

TO DAGE, TO HATTRICKS: Joachim Blichfeld er ustyrlig lige nu

Én mand overskygger alle i WHL lige nu. Joachim Blichfeld blev i nat hattrick-helt for anden dag i træk.

Af

49, 50 og 51. Målkontoen bugner hos Joachim Blichfeld, der scorede de første tre mål for Portland Winterhawks i nat. På vejen mod en 5-3-sejr over Vancouver Giants.

Hattricket var det andet på lige så mange dage for den unge frederikshavner, der nu har rundet 100 point i WHL, hvor han suverænt fører topscorerlisten.

Ikke overraskende blev Blichfeld efterfølgende valgt til kampens 1st star. Intet mindre end imponerende af danskeren, hvis NHL-rettigheder ligger hos San Jose Sharks. De må kigge yderst interesserede med i Blichfelds fantomsæson.

Knap så godt gik det for U20-landsholdskeeper Mads Søgaard, der med sit hold, Medicine Hat Tigers, tabte 5-0 mod Edmonton Oil Kings i WHL.

Søgaard og Co. fik en regulær koldstart, og var bagud 3-0 efter blot fire minutters spil. Danskeren reddede 26 af 31 forsøg i det klare nederlag.