BEKRÆFTET: Frederik Andersen melder VM-afbud grundet lyskeskade
De danske VM-drømme får ikke et skud verdensklassemålmand. Frederik Andersen har endegyldigt meldt fra.
Af Thomas NielsenDet er en lyskeskade, der har generet den danske verdensklassekeeper det meste af sæsonen, som tvinger målmanden til et VM-afbud.
- Jeg har talt med læger og fysioterapeuter, og den står nu på hvile og genoptræning. Så det blev, som forventet, et nej.
- Jeg har også talt med landstræneren. Det var ikke et sjovt opkald, men sådan er det, siger Frederik Andersen til TV 2 SPORT.
Dermed virker den danske VM-målmandstrio endeligt besat. Sebastian Dahm, Patrick Galbraith og Simon Nielsen udgør Heinz Ehlers' team mellem stængerne.
Ikke noget VM for Frederik Andersen. Nu har @MapleLeafs meddelt det, og landstræner Heinz Ehlers for lidt siden modtaget afbuddet på telefon i Norge. Andersens lyskeskade skal hviles og genoptrænes, fortalte han mig efter lægecheck. VM-status på TV 2 kl. 22. #isdk @TV2SPORTdk
— Jimmy Boejgaard (@jimmyboejgaard) April 25, 2019