Jimmy Bøjgaard: Frederik Andersen kommer IKKE til VM
Ifølge tv-kommentator Jimmy Bøjgaard bliver det ikke til VM-deltagelse for Frederik Andersen til trods for nattens NHL-exit.
Af Thomas NielsenFjerde gang var ikke lykkens gang for Frederik Andersen i en altafgørende kamp syv.
Igen kom Boston Bruins på tværs af Toronto Maple Leafs, og igen trak holdene afgørelsen til det allersidste. Boston-mandskabet var skarpest i nat, og er nu videre til næste runde.
Det åbner også op for VM-spekulationerne i forhold til Frederik Andersen, der ville være en særdeles kærkommen forstærkning.
Men ifølge Jimmy Bøjgaard, kommentator på TV 2 SPORT, så bliver det et nej fra The Great Dane. Primært begrundet i danskerens lyskeskade tidligere på sæsonen.
Frederik Andersen tabte i nat kamp 7 i Boston og røg ud af #StanleyCupPlayoffs2019, men Andersen kommer ikke til VM. Lyskeskaden fra tidligere på sæsonen, holder ham ude. Dermed hedder Danmarks VM-målmandstrio Sebastian Dahm, Simon Nielsen og Patrick Galbraith. #isdk @TV2SPORTdk
— Jimmy Boejgaard (@jimmyboejgaard) April 24, 2019