NHL Playoffs: Andersen og Maple Leafs er færdige i slutspillet
Hockeytinget.dk kaster lys over nattens kampe i NHL
Af Niklas HedehusDette års slutspil i NHL - Stanley Cuppen - er efterhånden ved at være færdig med første runde. Natten til onsdag blev yderligere to hold sendt på sommerferie - inklusiv danske Frederik Andersen!
Boston Bruins må vel efterhånden være noget af en ærkefjende for Toronto Maple Leafs.
Sidste år røg det stjernespækkede Toronto mandskab ud i aller første runde af slutspillet, netop til Boston Bruins.
År 2019 forstærkede Leafs deres angreb med superstjernen John Tavares og forsvarsveteranen Jake Muzzin. Tankerne om at løfte Stanley Cup trofæet for første gang i det 21. århundrede, vant stille og roligt indpas hos Freddie og co. Og ikke mindst hos fansene!
Men det må altså udskydes endnu en gang. Vanen tro vandt det rutinerede Bruins hold kamp syv (5-1), der nu skal møde Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets i anden runde af slutspillet.
Første mål blev scoret af fjerdekædewing Joakim Nordstrom, der snedigt listede pucken forbi Andersen ved nærmeste stolpe - en regulær fejl af Freddie, desværre.
Bruins scorede yderligere én gang i første periode. Først i anden periode falder Maple Leafs første scoring, af John Tavares. Ved stillingen 3-1 i tredje periode bliver Freddie hevet ud af målet for at holdet kan spille med en ekstra spiller, men akkurat som i sidste kamp formår Leafs ikke at udnytte den ekstra mand.
Istedet scorer Bruins hele to gange i et tomt net, og sender Leafs tilbage til Canada med en bitter smag i munden.
Andersen bliver i hele serien noteret for en målredningsprocent på 92,2%, hvilket er ganske fortrinligt.
Skal Leafs nogensinde vinde Stanley Cuppen med deres nuværende trup, bliver højt betalte stjerner som Tavares, Marner, Matthews og Nylander simpelthen nødt til at træde i karakter!
Nederst på siden kan du se generelle resultater fra slutspillet.