Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Før vigtig Østrig-kamp: Vi har alt i egne hænder

I aften spiller kvindelandsholdet deres fjerde kamp ved Division 1A-VM i Ungarn.

Af

Oprykningen er fortsat så absolut indenfor rækkevidde, trods det ærgerlige nederlag mod værterne forleden.

Men med sejre i de to første kampe, og to oprykningsbilletter på spil, er alt fortsat på danske hænder.

I aften klokken 20.30 møder kvindelandsholdet Østrig i en meget vigtig kamp.

- Det er en supertæt turnering, og ingen havde forventet, at et hold skulle gå lige igennem turneringen uden pointtab. Med to kampe igen har vi stadig alt i egne hænder, mere kunne vi ikke bede om før turneringen gik i gang. Vi har vundet otte kampe i træk i sæsonen, og der kommer altid et nederlag. Der er godt humør, vi har trænet godt og vi er absolut klar til kampen mod Østrig, siger landstræner Fredrik Glader til Ishockeylandsholdenes Facebook-side.

Før kampen ligger danskerne på tredjepladsen, et enkelt point foran netop Østrig. Aftenens vinder slutter sig således til Ungarn og Norge, der lige nu fører an i toppen.

- Vi indledte turneringen godt mod Slovakiet, fortsatte solidt mod Italien og mod Ungarn var vores første periode, den bedste hidtil i turneringen. Til gengæld var anden periode den dårligste. Alt studsede imod os, ungarerne fik medvind og vi tog dårlige beslutninger. Kampen vendte. Til gengæld fik vi rejst os i tredje periode, og vi kunne lige så godt have reduceret. Der var gode ting at tage med, men vi lærte, at der bestemt ikke er tid til udfald, siger Glader.