Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Danmark over 5000 hockeyspillere: Sådan ser top 20 i verden ud

Foto af DIU

Danmarks 5000 ishockeyspillere er flot - men en dråbe i vandet i internationalt perspektiv.

Af

En stor milepæl er for første gang passeret i dansk ishockey, hvor der nu er registreret mere end 5000 aktive ishockeyspillere. Imponerende, at Danmark udvikler så mange gode hockeyspillere - og faktisk endnu mere imponerende, når man ser på, hvor få spillere 5000 egentlig er.

Danmark er nemlig stadigvæk ude af top 20 over verdens nationer med flest aktive hockeyspillere. 

Vi er dog tæt på. Og fortsætter den flotte udvikling, så henter vi snart lande som Italien, Ungarn og Ukraine.

01. Canada - 637.000 spillere

02. USA - 562.000 spillere

03. Tjekkiet - 121.000 spillere

04. Rusland - 110.000 spillere

05. Finland - 73.000 spillere

06. Sverige - 62.000 spillere

07. Schweiz - 27.000 spillere

08. Frankrig - 22.000 spillere

09. Tyskland - 21.000 spillere

10. Japan - 19.000 spillere

11. Slovakiet - 11.000 spillere

12. Norge - 9.000 spillere 

13. Østrig - 9.000 spillere

14. England - 8.000 spillere

15. Letland - 7.000 spillere

16. Kazakhstan 7.000 spillere

17. Ukraine - 6.000

18. Ungarn - 6.000

19. Hvidrusland - 5.500

20. Italien - 5.500

Kilde: Statista.com

For første gang er der registreret mere end 5.000 aktive ishockeyspillere. Helt præcist har denne sæson budt på 5.147 skøjtende, tacklende og skydende drenge og piger, mænd og kvinder.

Det er en fremgang på 4,9 procent i forhold til sidste sæson, og stigningen er ikke mindst kommet i stand via en øget satsning på kvindeishockeyen.

– Det er femte sæson i træk, vi er gået fremad, og vi er yderst stolte over endelig at opnå at være over 5.000 ishockeyspillere i Danmark. Samtidig er vi også ydmyge og klar over, at vi skal arbejde endnu hårdere, hvis vi skal fastholde og måske øge de flotte tal.

– 5.000 ishockeyspillere har været en magisk grænse i mange år. Min vurdering er, at kombinationen af et vellykket VM i fjor og en målrettet indsats – både hos forbund og især hos klubberne – har vakt interessen hos mange nye ishockeyspillere, siger direktør i Danmarks Ishockey Union, Ulrik Larsen, til ishockey.dk.

Den flotte milepæl er i øvrigt sat i en sæson, hvor Danmarks Ishockey Union kan fejre sin 70-års fødselsdag.