Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Stærkt samarbejde mellem rivaler: Træningskamp streames

Fanklubberne Yellow Inferno og SønderjyskE Ishockey Support slår pjalterne sammen i aften.

Af

Normalt er de som hund og kat som tilhængere af henholdsvis Esbjerg Energy og SønderjyskE.

Men nu er de respektive fanklubber, Yellow Inferno og SønderjyskE Ishockey Support, gået ind i et samarbejde, hvor de på tirsdag (i aften, red.) streamer fra træningskampen i Granly Hockey Arena i fællesskab.

- SIS stiller med alt udstyr samt en kommentator og YI stiller med en kommentator. Dette gøres for at kampen ikke skal blive for gul eller lyseblå. Det gøres også for at fremme samarbejdet på tværs af klubberne, skriver Esbjerg-fanklubben Yellow Inferno på sin Facebook-side.

- Vi i YI ser meget frem til dette og håber det kan blive starten på noget mere samarbejde i fremtiden. Vi skal ikke glemme vi er STORE rivaler på isen, men derfor kan vi godt hjælpe hinanden udenfor, så vi kan tilbyde vores fans det bedste, lyder det videre.

Tirsdagens træningskamp blev også spillet med omvendt fortegn i sidste uge. Her trak SønderjyskE det længste strå med en smal 2-1-sejr på egen is.