Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Herlev Eagles kommer med opråb: Jesper Thörnberg bliver jagtet - vi håber på fairplay

Foto af Daniel André Stentz

Herlev Eagles mener, at modstanderne jagter Jesper Thörnberg undervejs i kampene.

Af

Jesper Thörnberg vendte i slutningen af december tilbage til Herlev Eagles efter et ophold i østrigsk og efterfølgende svensk ishockey.

Den svenske forward har efter sin tilbagevenden til Metal Ligaen vist, at han stadig er en af ligaens allerfarligste spillere.

I 14 kampe har Jesper Thörnberg leveret 20 point og han har i flere tilfælde sikret point til Herlev Eagles på egen hånd.

Forleden blev svenskeren dog ramt af en grov forseelse i en kamp mod Esbjerg Energy, hvilket har medført en hjernerystelse.

I dag har Herlev Eagles sendt et nyhedsbrev ud på sin hjemmeside, hvor de bl.a. kommer med et opråb angående modstandernes ageren overfor Jesper Thörnberg.

Direktør for Herlev Eagles, Lars Skjøth, siger følgende i nyhedsbrevet:

- Vi har haft et problem omkring Jesper Thörnberg. De mange mål han har scoret både sidst han var her og nu, har gjort ham til jaget vildt i rigtigt mange kampe.

- Ingen midler er tilsyneladende for grove, når det gælder om at tage Jesper ud af kampene. Ikke at han skal have særbehandling, men nogle af de tacklinger, som er blevet sat på ham, er så vanvittige, at man må undres over, at det ikke har fået konsekvenser.

- Først den meget voldsomme crosschecking fra en Esbjerg-spiller her fornyligt udløste karantæne. Den kostede så også Jesper Thörnberg en hjernerystelse. Han er dog i god bedring.

- Vi håber og tror på fairplay fra nu af, men vil også være klar til at indberette, hvis jagten på Jesper fortsætter.

Læs hele nyhedsbrevet HER.

Herlev Eagles bekræfter, at Jesper Thörnberg er i bedring, hvilket betyder, at han med stor sandsynlighed er klar for sjællænderne, når slutspillet starter om få uger.

Samtidig gør klubben det klart, at de vil fortsætte med at slå hårdt ned på voldsomme forseelser begået mod Jesper Thörnberg.

Seneste episode fandt sted i slutningen af februar, hvor Charles Corcoran fra Esbjerg Energy begik en grov forseelse mod Jesper Thörnberg, der efterfølgende har kostet ham seks spilledages karantæne.