Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

KOM SÅ DANMARK: Den endelige VM-trup er klar - Uden Ehlers og Bjorkstrand

Endelig er det tid: Det danske ishockeylandshold er efter halvanden måneds forberedelse klar til at rejse til Slovakiet og Kosice, hvor Frankrig venter i VM-premieren på lørdag. Tre målmænd, otte backs og 15 forwards rejser med til VM i eftermiddag.

Af

Det er en blanding af friske kræfter, rutine fra Metal Ligaen og stærke europæiske ligaer og spillere fra verdens bedste liga, NHL, der skal repræsentere de rød-hvide i Wien.

– Det har været en god og lang forberedelse, hvor vi har fået nye spilsystemer og masser af små detaljer på plads. Spillerne arbejder hårdt, og jeg er inspireret og glæder mig til min første VM-turnering som cheftræner for landsholdet. Det er en ære, som ikke er mange forundt, siger landstræner Heinz Ehlers.

Danmark har en bred trup med til Kosice, og der er plads til at skrive 25 spillere ind i løbet af turneringen. Nikolaj Ehlers er desværre ikke blevet clearet for den skade, han pådrog sig i slutningen af NHL-sæsonen for Winnipeg Jets.

– Det er ærgerligt med Nikolaj, men jeg er meget fortrøstningsfuld og synes truppen er fuld af kvalitet, siger Heinz Ehlers, der har friske NHL’ere med i form af Mikkel Bødker (Ottawa Senators) og Lars Eller (Washington Capitals).

Danmark har været med blandt de 16 bedste nationer i international ishockey uafbrudt siden 2003, og det er altid første målsætning at bevare den plads. Så snart den målsætning forhåbentlig er opnået, går danskerne efter at spille med omkring kvartfinalepladsen.

– Vi er en etableret A-nation, der kæmper i et tæt felt under de største nationer. Det er tit marginaler, der afgør, hvilke hold af ”de næstbedste”, der snupper den sidste plads i kvartfinalen. Vi håber naturligvis at være så skarpe, at vi kan vinde de marginaler. Vi skal have stor respekt for alle vores modstandere – også Storbritannien, der kommer ind som en særdeles motiveret oprykker og en yderst interessant modstander, vi ikke har mødt i mange sæsoner, siger Heinz Ehlers.

Det ligger i øvrigt fast, at Oliver Bjorkstrand ikke kommer med i VM-truppen. Han har meddelt landsholdsledelsen, at han ikke står til rådighed for Danmark i Slovakiet. 

GK Sebastian Dahm 28-02-87 182 80 L Iserlohn Roosters (GER)
GK Patrick Galbraith 11-03-86 183 81 L SønderjyskE
GK Simon Nielsen 27-10-86 188 81 L Herning Blue Fox

D Phillip Bruggisser 07-08-91 183 85 R Krefeld Penguine (GER)
D Matias Lassen 15-03-96 182 82 L Malmo Red Hawks (SWE)
D Oliver Larsen 25-02-98 190 94 R IK Pantern (SWE)
D Stefan Lassen 01-11-95 190 90 L Almtuna IS (SWE)
D Nicholas B. Jensen 08-04-89 189 102 L Fischtown Penguins (GER)
D Oliver Lauridsen 24-03-89 197 108 L Jokerit Helsinki (FIN)
D Markus Lauridsen 28-02-91 187 93 L HV71 (SWE)
D Jesper Jensen Aabo 30-07-91 183 82 L Jokerit Helsinki (FIN)

F Morten Madsen 16-01-87 189 95 L Timrå (SWE)
F Nicolai Meyer 21-07-93 183 82 L Södertalje (SWE)
F Nick Olesen 14-11-95 185 84 L IK Pantern (SWE)
F Nicklas Jensen 06-03-93 191 98 L Jokerit Helsinki (FIN)
F Mikkel Bødker 16-12-89 185 95 L Ottawa Senators (CAN)
F Peter Regin 16-04-86 187 90 L Jokerit Helsinki (FIN)
F Lars Eller 08-05-89 186 94 L Washington Capitals (USA)
F Joachim Blichfeld 17-07-98 187 85 R Portland Winterhawks (USA)
F Mathias Bau 03-07-93 200 108 L Hershey Bears (USA)
F Frederik Storm 20-02-89 180 86 L Malmö Redhawks (SWE)
F Mathias From 16-12-97 186 85 R AIK (SWE)
F Morten Poulsen 09-09-88 186 95 L Herning Blue Fox
F Jonas Røndbjerg 31-03-99 188 88 L Växjö Lakers (SWE)
F Jesper Jensen 05-02-87 183 80 L Skellefteå (SWE)
F Julian Jakobsen 11-04-87 184 87 L Aalborg Pirates