Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NHL-draftet canadier fuldender Hernings trup

Herning Blue Fox har med tilgangen af Daniel Maggio truppen på plads.

Af

Herning Blue Fox har truppen på plads til den kommende sæson, hvor backen Daniel Maggio fuldender den midtjyske trup.

Der er tilført noget canadisk backpower med tilgangen af den 28-årige forsvarsspiller Daniel Maggio.

Skiftet til Herning bliver Maggios første møde med europæisk ishockey. Den 28-årige back kommer til Danmark med 174 AHL-kampe på cv'et, samt flere end 300 kampe i ECHL.

Med Daniel Maggios skifte til Herning tilføjes endnu et navn til listen over NHL-draftede-spillere, der tørner ud i Metal Ligaen i den kommende sæson, da Maggio blev drafted af New York Rangers i 2009.

- Efter at have spillet professionel ishockey i 7 sæsoner, kan jeg medbringe erfaring til holdet sammen med lederskab. Jeg forventer at konkurrere med stor lidenskab, hårdt arbejde og en vindende tankegang. Mit mål er at hjælpe holdet med at vinde et mesterskab, og at gøre fansene stolte, fortæller Daniel Maggio.

Med Daniel Maggios underskrift har Herning fået sikret sig et af de emner, der gennem hele opbygningsprocessen har været et varmt emne hos den sportslige ledelse.

- Vi har søgt længe efter en højre-fattet allround back med en god spilforståelse. I Dan har vi fået en spiller, som gerne vil spille fysisk, er teknisk dygtig og har en fantastisk udstråling og personlighed, som passer glimrende ind på holdet. Med Dans ankomst til Herning sætter vi dermed også et punktum for spillerindkøb for denne gang. Vi går fortrøstningsfulde ind i den nye sæson med en spillertrup på kontrakt, som består af tre målmænd, otte backer samt 12 forwards, lyder det fra Blue Fox’ sportslige ledelse.

Målmandsteamet kommer foruden Simon Nielsen og Albert Adamsen også til at bestå af 18-årige Frederik Søgaard, med hvem Blue Fox har tegnet en ungdomskontrakt.