Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Kvinderne sluttede flot: Roser fra landstræneren

Ishockeykvinderne sluttede med en sejr i russisk testturnering.

Af

Skarp modstand var på menuen, da ishockeykvinderne i sidste uge testede VM-formen ved en turnering i den russiske bade- og tidligere OL-by, Sochi.

Det kneb med målscoringen i de første to kampe, men i lørdagens placeringskamp kom der 'ketchup ud af flasken'.

Frankrig, der er nedrykkere fra A-gruppen, som danskerne er oprykkere til, blev besejret med 4-3, selvom løvinderne var bagud hele tre gange.

Josefine Persson strålede med et flot hattrick, mens en anden Josefine - med efternavnet Jakobsen - tegnede sig for tre assister. Silke Glud kom også på tavlen.

Efterfølgende var der roser fra landstræner Peter Elander.

- Stærk gejst, hårdt arbejde og stærkt sammenhold betød, at vi kunne vende kampen. Stærkt comeback, slår han fast overfor Ishockeylandsholdenes Facebook-side.

- Der var mange ting, der fungerede glimrende, men der er stadig en del ting, vi kan arbejde med. Næste samling bliver i februar i København, inden vi udtager truppen til VM i Halifax i Canada i april, siger han.

LÆS OGSÅ: KVINDELANDSHOLDET GÆSTER RUSSISK OL-BY - SE TRUPPEN HER

LÆS OGSÅ: U20-VM: Østrig rykker op og holder Danmark oppe i Division 1A