Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Landskampe: U18 storsejrede og U17 slog værterne

Torsdag blev en øv-dag for U-landsholdene. Fredag var imidlertid langt bedre med to flotte sejre.

Af

Olaf Ellers U18-landshold lagde ikke fingre imellem, da de smadrede Østrig med 8-2 på andendagen af firenationersturneringen i norske Gjøvik efter periodecifrene 1-0, 5-2 og 2-0.

På førstedagen havde de unge løver fået ørerne i maskinen mod Letland, men i dag var rollerne altså byttet om, og nu var det danskerne, der uddelte øretæver mod Østrig.

Førstekæden fik også oprejsning efter en rædderlig indsats torsdag. Marcus Almquist, der faktisk kun er U16-spiller, Jonathan Brinkman og Maksim Popovic lavede tilsammen ni point. Derudover blev Lukas Bang dobbelt målscorer, mens også Mathias Hansen og Jonas Torbensen kom på måltavlen.

U17-landsholdet havde tabt de to første kampe med henholdsvis 0-3 og 1-3 ved turneringen i tyske Füssen - og på papiret resterede den sværeste modstander i form af værterne fra Tyskland, der havde vundet deres to første kampe.

Men danskerne lukkede flot af, holdt buret rent og scorede samtidig to mål i den anden ende - ved Andreas Golbert og Daniel Petersen - og så løb U17'erne med en flot 2-0-sejr. Og satte dermed et fornemt punktum på deres turnering.

U18'erne spiller deres sidste kamp i morgen, hvor de norske værter tager imod i Gjøvik.