U17 tog stærk revanche: Tæt på stor overraskelse mod Schweiz

Indtil kort før tid førte det danske U17-landshold mod de traditionelt stærke schweizere.
Af Thomas NielsenGennem det seneste årti har Schweiz som hockeynation etableret sig soleklart i top-otte.
Derfor var det en flot skalp, som U17-landsholdet her til eftermiddag var ved at spille i hus ved træningsturneringen i tyske Füssen.
Ikke mindst med tanke på gårsdagens store åbningsnederlag.
En fremragende anden periode bragte danskerne på 3-1 - efter scoringer fra Mikko Sørensen, Tobias Svenson og Nikolaj Kristensen - inden schweizerne reducerede.
Helt frem til tre minutter før tid førte danskerne, men en ærgerlig schweizisk udligning ødelagde projektet. I overtiden tog de også sejren, og fulgte dermed op på deres åbningssejr over de tyske værter i går.
De unge, danske løver kan dog trods alt glæde sig over det ene point, som der vel ikke umiddelbart var de store forhåbninger til efter seksmålsnederlaget i går.
I morgen runder danskerne turneringen af mod Tyskland.
LÆS OGSÅ: Gedigne rød-hvide smæk til ungdomslandsholdene
LÆS OGSÅ: OVERSIGT: DENNE UGE BYDER PÅ ET VÆLD AF LANDSKAMPE

