Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Fem skarpe bud: Den næste træner i Rødovre Mighty Bulls

Foto af DIU

Magnus Bogren stopper i Rødovre. Hockeytinget.dk er klar med fem friske bud på en ny chef på den københavnske vestegn.

Af

Rødovre Mighty Bulls er nu på cheftrænerjagt frem mod den kommende sæson. Onsdag bebuddede deres populære træner Magnus Bogren, at han har taget mod udfordringen om at tage over i Allsvenskan-klubben Tingsryd, hvor han både skal fungere som sportschef og som træner. Dermed stopper svenskeren i Rødovre med øjeblikkelig virkning.

Tilbage står spørgsmålet; Hvem skal stå i spidsen for holdet i Rødovre Centrum Arena i den kommende sæson?

Mulighederne er mange. Hockeytinget.dk giver dig her fem bud på en kommende Mighty Bulls-træner.

Simioni: Jeg gav vores powerplay-kæde en kæmpe skideballe

01. Jesper Duus
Vores vel nok mest oplagte bud. 51-årige Jesper Duus var Rødovre-træner fra 2014-2017 og var en værdsat herre i klubben, hvor han også spillede et hav af kampe i en flot aktiv karriere. Den seneste tid har han været sportschef i DIU - et job, han opsagde i sidste uge. For meget administration og for få visioner, mente han. Rødovre kan give Duus masser sportsligt ansvar og store drømme. Hvis vi var bestyrelsen hos tyrene, så havde vi givet Duus et opkald i aften!

02. Karsten Arvidsen 
51-årige Karsten Arvidsen er endnu et bud, der ligger til højreskøjten. Arvidsen spillede for Rødovre igennem mange sæsoner som aktiv spiller og har også som træner gjort det godt. Årets træner i Metal Ligaen to gange, senest i 2016/2017, hvor han stod i spidsen for Gentofte Stars. Nu arbejdsløs efter den beklagelige konkurs af ligaholdet i Gentofte Skøjtehal. Taktisk snilde og opskriften på tre point.

03. Olaf Eller
Rutinerede Olaf Eller spillede - præcis som Arvidsen - mange år i Rødovre. Mange i den yngre generation husker dog nok primært Eller for meritterne udenfor isen. Eller har været en af Danmarks dygtigste hockeytrænere i tre årtier og er netop nu tilknyttet de danske U-landshold, U18 og U20. Var senest repræsenteret i den bedste række i 2016, da han var assistent under Arvidsen hos succesfulde Gentofte Stars - mon ikke, Eller ville takke ja, hvis hjerteklubben ringer?

04. Brad Gratton
Canadisk pas, italiensk temperament. Brad Gratton er et velkendt ansigt i dansk ishockey. Træneren, der er kendt for fysisk spil og trofaste soldater var senest i Rødovre i 2011-2014 og måske er han et skævt bud på en træner til den kommende sæson. I alt har Gratton fem sæsoner i dansk ishockey bag sig, da han også havde to sæsoner hos Odense for et par år tilbage. Nu er han i DEL2 hos Dresdner Eislöwen. En fremtid i Rødovre? Måske. Man ved, hvad man får!

05. Magnus Sundquist
Langskuddet. Det ville være et sandt scoop, hvis Rødovre Mighty Bulls bragte Magnus Sundquist til klubben. En klublegende, der som aktiv spiller havde hele syv sæsoner hos Mighty Bulls. Og Sundquist er også en trænersucces. Fra 2007-2010 var han træner i Rødovre og sidenhen er turen gået over Norge og Allsvenskan inden han i 2018 blev cheftræner i SHL-klubben Brynäs. Det kan blive mere end svært at lokke ham ud af det job, men hvis man vurderer, man har en chance for dét, så bør man tage den. En kæmpe trænerkapacitet.

Facebookligaen: Aalborg Pirates topper klart på følgere

SPECIAL TEAMS: Nordjyderne er bagud - men de bedste i undertal