Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

5 bud på næste sæsons danske målkonge

Hvem overtager målkronen fra Lasse Lassen? Her er fem bud.

Af

Med Lasse Lassens karrierestop er tronen som dansk målkonge fri i den kommende sæson. Hvem kan tage over efter Lasse Lassen og blive den mest scorende danske spiller i den kommende sæson?

Vi kommer her med fem stærke bud på den næste danske målkonge:

1 – Nikolaj Rosenthal, Rungsted Seier Capital

Rosenthal tog selv den danske målkrone i 2018-2019 sæsonen, hvor Rungsted Seier Capital vandt the double. Med 25 mål i grundspillet og 14 scoringer i slutspillet var Rosenthal i en klasse for sig selv der. Kan han gøre det igen?

2 – Morten Poulsen, Herning Blue Fox

Kan Morten Poulsen lukke hullet efter sin nu tidligere holdkammerat? Poulsen var seks scoringer fra Lassen i 2019-2020 sæsonen og kan meget vel blive et godt bud på en af de fem mest målfarlige danske spillere i den kommende sæson.

3 – Thomas Spelling, Aalborg Pirates

Ingen vej uden om Thomas Spelling og hans hårde højrefattede skud. Thomas Spelling har været blandt de bedst producerende og mest scorende danske spillere i efterhånden en lang årrække. Spelling er unægtelig også et stærkt bud på en dansk målkonge i den kommende sæson. Hvad taler imod? Det gør, at Spelling aldrig har været over 24 mål i Metal Ligaen.

4 – Markus Jensen, Herning Blue Fox

Markus Jensen tog et stort skridt frem i denne sæson, hvor han for alvor blev en af de spillere, som man ser mod, når der skal afgøres ting i Herning. Med 21 mål i 48 kampe er det spændende at se, om Jensen kan løfte det endnu et niveau i den kommende sæson. Kan han det, kan han være et stærkt bud på den danske målkongekrone i 2020-2021 sæsonen.

5 – Lucas Andersen, Rungsted Seier Capital

Han er en outsider, men han er ung, målfarlig og utrolig effektiv, når han får chancerne for at score. 21-årige Lucas Andersen scorede 12 mål i sin første sæson for Rungsted efter to sæsoner i udlandet. De offensive kvaliteter er klart størst hos den unge forward, der meget vel kan tage et stort ryk frem på topscorerlisten i den kommende sæson. En outsider til titlen.