Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Aalborg YDMYGEDE Herning: Piratskibet holder vinderkursen

Aalborg Pirates besejrede Herning Blue Fox uden problemer søndag eftermiddag.

Af

Aalborg Pirates vandt søndag eftermiddag 5-0 hjemme i Bentax Isarena over Herning Blue Fox.

Et Covid-19-ramt Herning Blue Fox-mandskab mødte op til kampen i Aalborg uden flere profiler.

Om det var med til at gøre udslaget, det vides ikke. Aalborg Pirates vandt i hvert fald uden problemer.

Julian Jakobsen sørgede for en forrygende start på kampen til hjemmeholdet, da han sendte pucken i nettet efter seks minutter.

I anden periode væltede målene ind bag Simon Nielsen i Blue Fox-målet - hele fire gange scorede Pirates.

Tredjekæden hos Aalborg Pirates ramte fem gyldne minutter, hvor de fik scoret to gange. Først Tobias Ladehoff, så Jonas Jakobsen - Jonas Brøndberg assisterede begge.

Julian Jakobsen blev dobbelt målscorer, hvorefter Sebastian Bergholt gjorde det til 5-0.

Herning Blue Fox fik en gylden mulighed 5 mod 3 i tredje periode, men her kunne de heller ikke få sendt pucken forbi George Sørensen.

Kampen endte med en solid sejr til hjemmeholdet på 5-0, hvor Herning Blue Fox aldrig var tæt på at kunne udfordre Aalborg Pirates.

Det var sjette sejr i træk til Aalborg Pirates, der for alvor trækker fra de øvrige hold i tabellen.

De har nu 10,5 point ned til Esbjerg Energy og Rungsted Seier Capital, der dog har spillet et par kampe færre end Aalborg Pirates.