Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

AFKLAPSNING: Esbjerg Energy udspillede Herlev Eagles i egen hule

Foto af Daniel André Stentz

Esbjerg Energy havde ingen problemer, da de tirsdag aften besejrede Herlev Eagles 7-1.

Af

Esbjerg Energy overtager andenpladsen i Metal Ligaen, efter de slog Herlev Eagles 7-1 i Granly Hockey Arena her til aften.

Hjemmeholdet fra Esbjerg fik ellers en sløj start på kampen, da Kasper Bunch Larsen bragte gæsterne fra Herlev foran 0-1.

Det fik Esbjerg Energy til at vågne op, for få minutter senere udlignede Andreas Grundtvig på egen hånd til 1-1.

Den stilling holdt indtil pause, men efter pausen tog Esbjerg Energy-mandskabet fuld kontrol.

Christian Wejse gjorde det til 2-1, hvorefter Metal Liga-topscoren Brady Shaw legede med til 3-1.

I tredje periode blev 3-1 ændret til 6-1 på blot fire minutter, da Craig Puffer, Davis Vandane og til slut Søren Nielsen fik scoret.

Tenniscifrene blev lavet om til en afklapsning, da Christian Wejse igen var på pletten og scorede til slutresultatet 7-1.

Med sejren rykker Esbjerg Energy op på siden af Aalborg Pirates, men de overtager andenpladsen, da de er bedst indbyrdes.