Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Analyse: Derfor bliver Komarek-skaden et stort problem for Odense

Foto af DIU

Skaden til Vojtech Komarek bliver en stor udfordring for Odense Bulldogs - af flere årsager.

Af

Odense Bulldogs meldte søndag eftermiddag ud, at den tjekkiske tredjecenter Vojtech Komarek kan være ude for resten af denne sæson. 

Den 20-årige Komarek har gjort en fin figur siden skiftet fra Prag i sommer og har leveret 10 point og en masse hårdt arbejde på Fyn. Primært i Odenses tredjekæde.

Det er selvsagt et problem for de hårdttrængte Bulldogs - og det er af flere årsager.

Den mest åbenlyse udfordring er selvfølgelig, at man i en trup, der i forvejen er tynd og endnu tyndere på kvalitet i bredden, skal undvære solide Komarek.

Han kommer altid med en god indstilling, hårdt arbejde og fysik. Nu skal man finde en ny konstellation i tredjekæden, hvilket i de seneste seks kampe har været et problem.

Fem store nederlag, inden sejren i Aalborg, der må betegnes som en one-off.

Men det største problem er måske ikke på mandskab, men i form af Komareks rolle som center.

Odense er klart det hold i Metal Ligaen, der taber FLEST faceoffs. Et stort problem, når man som hold har svært ved at få pucken ud af egen zone.

Odense vinder jf. Metal Ligaens officielle statistik blot 24,74 % af sine faceoffs. Ikke engang hver fjerde.

En stor del af årsagen til, at Odense ofte mister momentum i kampene og har svært ved at oparbejde puckbesiddelse i længere perioder og dermed lægge et pres - og modsat fjerne pres foran altid profilerede Teemu Seppänen.

Komarek har i denne sæson vundet 46,97 procent af sine faceoffs. En værdi, Odense ikke kommer til at kunne erstatte i den nuværende trup.

Og med dagens udmelding om, at man ikke umiddelbart henter nyt blod ind, men beholder Komarek (forståeligt nok), så kan denne udfordring være afgørende i negativ retning for hårdt prøvede Odense.

Komarek er på papiret ikke en oplagt profil, men som med kæden og leddet, så er tredjekæden for et hold, der lever på hårdt arbejde, måske den vigtigste. Og her er røget en vigtig brik hos Odense nu.

Vojtech Komarek. Billede: Odense Bulldogs